Uha tiden går stærkt.
Rie mangler ikke meget på kjolen mere siger hun. Men det har holdt hårdt. Godt mor Marianne, Monica og Jette har været der til støtte og opmuntrende råd og hjælp.
Men Rie virker glad og tilfreds med det umiddelbare resultat. Selvom det har været håndsyning mere eller mindre konstant.
Morten har bare passet lejligheden og katten i 14 dage. Og selvfølgelig lige lagt sig syg igen igen. Han skal passe på med at sidde i træk på arbejdet. Huske at klæde sig lidt varmere, da hans immunforsvar åbenbart er lidt svagt.
Vi har været til møde med præsten i søndags. Gennemgik hvordan hele vielsen bør foregå:)
Til sidst da vi sidder på knæ ved alteret, lægger han sin hånd på vores og siger: Hvis i vil være gift nu, så velsigner jeg jer bare, i får skrevet under på papirerne og så kan jeg holde ferie!
Han så Rie's ansigtsudtryk og nævnte det ikke flere gange. Den 27 it is.
Præsten Torben er nu en spøjs fætter. Han snakker rigtig, rigtig meget. Men nærværende og god til at spørge ind. Det mærkede vi da vi talte med ham omkring hinanden. Første møde osv osv.
Derudover skulle vi lave en +- liste ved hinanden.
Ikke mange minusser på vores konti.
Bliver spændende at høre hvad han vil sige. Han er typen der godt kan fyre noget pladder af, som vi hørte under gudstjenesten samme formiddag.
Morten er så småt begyndt at blive bryllupsstresset, selvom det nok burde være brudens job. Han bliver ved med at lave små lister og post-its med ting der skal kontrolleres og checkes. Rie er mere rolig, men nervøsiteten kommer nok.
Vi glæder os til at se Jer allesammen og håber det bliver en fantastisk dag.
Morten & Rie
